Tlf: 26 11 64 68
Mail: stnyha@ruc.dk
Om Stefan
-
Skrivende, hestelæsende og nyhedskonsumerende 25-årig med frembrusende, grå lokker. Bosiddende på Nørrebro med skøn kæreste.
-
Nysgerrig person med særlig interesse for alskens fortællinger, samt moralske, eksistentielle og metafysiske spørgsmål.
-
Elsker især amerikanske film fra 70'erne, Hemmingway-romaner og nye, men allerede halvkrøllede, aviser.
Derfor skal I vælge mig
-
Fordi jeg vil være den bedste fortællende journalist i Danmark, og jeg vil have jeres hjælp til det.
-
Fordi jeg brænder for håndværket. Om det så er den hurtige nyhed, det lange portræt eller den sansemættede reportage.
-
Fordi jeg aldrig bliver tilfreds. Jeg jagter ikke perfektion, men den lille, muntre følelse af forbedring.
-
Fordi jeg har en bred smag (læs: nytte). Christiansborg pirrer mig med antropologisk begejstring, kulturens ild brænder i mig og udlandsstoffet er det store ukendte bæst, der venter på at blive nedkæmpet.
-
Fordi I ikke vil fortryde det. Jeg er glad, udadvendt og kan passe ind de fleste steder. Jeg tager ikke mig selv for alvorligt. Ikke hele tiden i hvert fald.
Hvorfor Journalistik?
-
Journalisten har traditionelt været den første på stedet. Men tiden som enerådig formidler af nyhederne er forbi. Det viste Parkland-skoleskydningen eksempelvis. Journalisterne følger efter. Som de hvidskummede bølger efter en speedbåd. Derfor kan vi trække luft ind, glemme kravet om at være hurtigst for en stund og fordybe os i den gode, velfortalte historie, der sætter virkeligheden i et nyt lys.
-
Et lille paradoks: Jeg er stædigt overbevist om nytten ved at udfordre overbevisninger. Den gode journalistik forbløffer og forvirrer. Giver én et gevaldigt rod i sine principper. Og dét elsker jeg.
-
Artiklen 'The Boy Behind the Mask' sidder stadig i mig som en godartet virus. Dét vil jeg kunne. Skrive fortællinger med en kræftcelles forbandede kraft.