top of page

CV

14-dages Medieprojekt på Kristeligt Dagblad

Som led i undervisningen på RUC blev jeg inviteret inden for på Kristeligt Dagblads redaktion i to uger. Det var to utroligt spændende uger, hvor jeg fik lov til at arbejde med indlandsstof og kirkestof. Det kastede otte artikler af sig og en stor indsigt i arbejdet på et dagblad. 

Uddannelse: Journalistik & Filosofi på Roskilde Universitet

Journalistik og filosofi er på mange måder to forskellige verdener. Det er, groft optegnet, den evigt flydende nyhedsstrøm over for den mere langsommelige fordybelse i tekster, der har været genudgivet i mange hundrede år. Det er dog også, efter min opfattelse, to discipliner, som har brug for hinanden. Filosofien kan kun manøvrere sig ind på dagsordenen, når Søren Pind vil det, og i en tid hvor journalistikken befinder sig i en tung informationskrig, er filosofiens kritiske blik og omtanke en yderst værdifuld makker til den samfundsparate journalist. 

Studiemedhjælper Blockbuster

På Blockbuster har jeg kunne forene min kærlighed for film og min glæde ved at arbejde med sprogets præcision i udformningen af synopser til diverse filmtitler. Arbejdet har desuden afkrævet en vis organisatiorisk evne, jeg ikke troede, jeg besad, da jeg har stået for en releaseplan så hele virksomheden kan følge med i fremtidige lanceringer. 

Fritid: Fodboldspiller

Som barn ville jeg enten være professionel fodboldspiller eller berømt forfatter. Begge lader vente på sig, men fodboldspillet fylder stadig en del. For tiden spiller jeg 2. divisionsbold i Akademisk Boldklub. Jeg har altid elsket at spille fodbold, og indtil videre er det blevet til 136 divisionskampe og 55 mål. 

Please reload

bottom of page